En kanins bekendelser
– reportage fra 1. roskole 2011
Sol fra en klar himmel, blikstille vand og udsigt til temperaturer på små 20 grader i løbet af eftermiddagen. Der var slet ingen tvivl om, at det var den helt rigtige beslutning at blive roer. I alt 19 andre havde fået samme idé og var mødt op i klubhuset lørdag morgen for at snuse lidt til rosporten hen over weekenden. Vi blev straks sendt på vandet for at repetere og træne de åretag vi havde lært til introduktionsaftenen i klubbens robassin. Roning i takt var et af de store emner i starten, kan jeg afsløre. Desuden skulle vi lære grundlæggende kommandoer. Det hotteste af det hotte indenfor kommando sproget - lige her og nu - er udtryk som "til roning klar", "ro væk" og "det er vel". Det er så i øvrigt præcis det samme som har været på mode de seneste 600 år. Hvem sagde tradition?
Ergometer træning i klubbens træningslokale gav ekstra fokus på teknik og en afsluttende 300 meters konkurrence fik pulsen op hos de fleste. Teknikken blev øvet videre på vandet resten af dagen og vi sluttede af med en lektion, hvor vi skulle lære at bytte plads i båden – i folkemunde "kanin på glatis". Det lykkedes dog for alle at komme tørskoet i land. Imellem de praktiske lektioner fik vi informationer om det daglige farvand, træning, kaproning, sikkerhed, færdselsregler på vandet, klubbens mange aktiviteter (5 årlige fester for at nævne et helt tilfældigt eksempel), fremvisning af hele sortimentet i både, instruktion i at sætte en båd i vandet per håndkraft m.m.
"Spis vel" er en overflødig kommando i Ægir. Vi fik fornem servering til frokost begge dage samt lørdag aften efter det officielle program. Desuden rigeligt med kaffe og kage begge eftermiddage. I det hele taget blev det kulinariske emne berørt så ofte, at man til tider blev i tvivl om Ægir primært er en roklub? Burgeren fra Gjøl kro fik særlig megen omtale og vi blev sågar introduceret til begrebet "gourmetroning".
Søndag startede køligt, meget mere blæsende end dagen før og bagdelen en hel del mere øm (for nu at sige det pænt). Lektionerne byggede videre på lørdagens med mere tekniktræning og flere kommandoer. Vejrliget gjorde roningen betydeligt mere vanskelig end dagen før. Åren havde tendens til at ramme vandet, når den skulle være i luften - og omvendt. Måske spillede begyndende træthed og vabler i massevis også ind. På den sidste rotur fik vi akut brug for de tillærte navigations færdigheder; En lille flok forårskåde ungmøer havde valgt at tage en dukkert i havnen uden så forfærdeligt meget tøj på. Det var gået vældig fint med at komme ned i vandet vha. stigen på siden af kajen. Den modsatte vej krævede imidlertid så mange armkræfter, at den ene ikke magtede opgaven (måske roskole 2 er noget for hende?) og måtte råbe om hjælp. I bedste søhelte stil fik vi båden lagt op ad kajen og med en hjælpende Ægir(h)ånd fik historien en lykkelig ende... Ligeledes sluttede weekenden i bedste Ægir stil med kaffe og store stykker kage inden vi kunne drage hjem efter en begivenhedsrig weekend.
Karrieren som kaniner er nu skudt i gang med et brag og det bare at sætte sig nye mål: forbedret teknik, kilometerjagt, kaproning, lidt af hvert eller måske uhørt lavt fravær til klubfesterne? Valget må være op til den enkelte. Tak for en veltilrettelagt weekend, rigtig god instruktion og super forplejning. Vi ses på vandet!
Jakob Borup Thomsen. medl. nr. 11 018
Den danske sensommers enorme regnmængder har fyldt Gudenåen til over bristepunktet, så den midtjyske å står langt op i de tilstødende haver og de mange "kajak-garager" er forvandlet til noget der ligner ubåds-hangarer for lappedykkere. For at gøre ondt værre, driver en skare af småsnalrede nordjyske Ægir-roere nedad den stærke strøm, mens deres kilometerstatistik ramler i vejret, uden der tages et reelt rotag. I ny og næ er der landgang, for blærer og øsekar skal tømmes ofte.
Vi startede vores tur med kage og fælles morgenmad i klubben – ingen rotur uden kage. Alle var friske og veludhvilede, og klar til en fantastisk dag på Mariager fjord.
Artiklen skulle egentlig have heddet "Mors rundt på 4 dage", men da vi ikke nåede Mors rundt, måtte jeg finde på noget andet. Selvom vi ikke nåede hele vejen rundt, skulle vi efter sigende være nået det længste stykke nogensinde på en Ægir-Mors-langtur. Desværre var vejret ikke med os på tredjedagen, til at det ville blive den gode og hyggelige tur, som vi havde sat næsen op efter, så vi vendte hjem til Aalborg igen.