Det danske vejr er Gajol-vejr
Egetræ
Driv-Vel
Den danske sensommers enorme regnmængder har fyldt Gudenåen til over bristepunktet, så den midtjyske å står langt op i de tilstødende haver og de mange "kajak-garager" er forvandlet til noget der ligner ubåds-hangarer for lappedykkere. For at gøre ondt værre, driver en skare af småsnalrede nordjyske Ægir-roere nedad den stærke strøm, mens deres kilometerstatistik ramler i vejret, uden der tages et reelt rotag. I ny og næ er der landgang, for blærer og øsekar skal tømmes ofte.
Egentlig startede den mytologiske gudenåtur allerede d. 4. august kl. 17.00, nemlig 1 time før tilmeldingslisten blev sat på opslagstavlen – for nogen endnu tidligere. Nydøbte kaniner stod i kø, for de havde fået fyldt deres lange ører op med historier om hvor eftertragtet den årlige langtur plejer at være. Det førte tankerne hen på salg af U2-koncertbilletter i Fona, eller sæsonudsalg i Spejdersport hvor kunderne sover på gaden for at stå først i køen ved åbningstid. Alligevel var der 3 ledige pladser på turen, som aldrig blev besat.
17 dage senere og et logistikarbejde, der ville kunne imponere en amerikansk hærgeneral, var 22 Ægir-roere indlogeret i Silkeborg roklub med 4 medbragte Aalborg-både og 2 lånte 2-åres fra Tange Roklub.
Efter en nat med snorke-konkurrence var der morgenmad til alle og fødselsdagssang for Martin, hvorefter turen gik gennem slusen umiddelbart nedstrøms fra roklubben. Herfra blev vi næsten skudt ud af Silkeborg, som en champagneprop på bryllupsnatten. Der skulle "ses til åren" og dukkes hoveder for broerne, alt imens der på bedste rafting-vis skulle styres rundt i svingene. Heldigvis formede åens løb sig hurtigt ud i Silkeborg Langsø, og der kom i bogstaveligste forstand mere ro på turen. Rospande og dåsepant blev straks åbnet, og turen begyndte at ligne de historier de fleste kaniner havde hørt fra tidligere år.
Det kom lidt som en overraskelse, da åen igen snævrede ind og strømmen tog til – det kostede en af bådene en plads i "feltet", da et stort nedhængende egetræ fejede groft ind over roerne og greb fast om både styrmand og agterflag. Opbremsningen kan vel sammenlignes med at trække
håndbremsen på E45.
Appetitten kommer mens man spiser, så en ufortjent frokost blev afholdt i fællesskab på en rasteplads ved Kongsbro.
Anders havde igen lovet godt vejr til hele turen, så det fik vi ikke. Skyerne lå i et truende dække det meste af dagen, og åbnede alle sluserne netop som turen gik videre fra Kongsbro til Tange Sø, hvor roerne skulle begynde dagens første rotag.
Regntøjet blev testet og moralen styrket med "varmende" drikke og røverhistorier. Ét bådhold havde så mange røverhistorier, at det kom til Tange Roklub ca. 1 time senere end resten af følget og det krævede stort FOKUS at lægge til bådbroen. Heldigvis var klubbens sauna tæt ved søen allerede varmet op, så varmen kunne komme ind og synderne svedes ud. En hurtig dukkert i søen kvikkede op, og aftenens festivitas kunne begynde.
Et overdådigt bord af "mad udefra" og dagens strabadser lagde en dæmper på roernes udskejelser, så de tætpressede liggeunderlag i den lille bådhal, blev tidligt skueplads for snorkekonkurrencens hårde finale. Vinderen af den prestige-forladte titel forbliver dog ukendt.
Næste morgen blev de klatøjede roere i bogstaveligste forstand taget på sengen, da søndagsfriske Tange-roere, ville have deres både. Fluks blev hallen ryddet for soveposer, tørretøj og diverse tasker. Morgenmaden blev indtaget med ekstra kaffe, imens den frivillige søndagstur rundt på Tange Sø blev nøje overvejet. Dem der vurderede at kræfterne kun var til opvask og rengøring gjorde dette, mens 3 både tog en tur på vandet – i noget hurtigere tempo end dagen før.
Alt i alt levede Gudenå-turen op til sit omdømme som en sjov og hyggelig tur og jeg kan kun anbefale at deltage til næste år – vi ses i køen ved opslagstavlen.
Niels Chr. "Pyldre" Pedersen