Mariager 2010
Kr. Himmelfartsdag for både nye og "gamle" roere.
Vi startede vores tur med kage og fælles morgenmad i klubben – ingen rotur uden kage. Alle var friske og veludhvilede, og klar til en fantastisk dag på Mariager fjord.
Da vi ankom til Hadsund roklub, viste det sig, at vi havde været så heldige at leje to 4-åres inriggere (Majami og Bilidt) og en "skodbåd" (kaldet Prik). Det var derfor nødvendigt med en hurtig omstrukturering af de ellers planlagte bådhold. Tenna, Christian og Karsten fik venligst tildelt "skodbåden" af Anders. Vi fik bådene i vandet og kom endelig på Mariager Fjord. Vandet var fladt, og nu ventede vi på, at solen skulle komme, som Anders havde lovet. Vi havde kun roet et lille stykke, da Henrik smilende meddelte, at han skulle på toilettet. Tjaaee.... Der var kun en mulighed, Henriks båd og resten af mandskabet måtte lægge til ved en bådebro, imens kunne vi andre nyde fjorden. Endelig var vi klar til at ro afsted mod målet Stinesminde, hvor vi skulle nyde vores frokost. Vi havde fået besked om, at vi på turen ville få frokost, men anede endnu ikke hvad denne frokost ville bestå af. Undervejs var der mange gode gæt på, hvad det var vi skulle have. Anita fik pludselig travlt med at sms'e under turen til stor irritation særligt for nogen af os. Ingen vidste på det tidspunkt, at netop denne sms ville få en afgørende betydning for os nemlig selve frokosten!Vi roede ind til land ved Stinesminde, hvor vi skulle trak bådene ind på strandbredden. Vandet var koldt, og pigerne i Henriks båd mente, at han måtte løfte dem i land, hvilket Henrik straks var galant nok til at sørge for. Maria og Anita blev tørskoet båret i land, hvorefter det var Kamillas tur. Hun mente dog, at han IKKE skulle prøve på at løfte hende! På strandbredden blev vi taget hjertelig imod af Knud, der var Anitas far. Til stor overraskelse for os alle havde de planlagt en surprise frokost deres campingvogns fortelt. Et langbord med den helt store kolde/lune frokost. Tak til Knud og Birgit for mad, husly, tøseøl og blå colaer. Efter at vi havde spist gik vi hen til havnekiosken, hvor vi købte is – ingen rotur uden is, var der nogle, der mente. Derefter tog Anita os med på en lille byvandring i Stinesminde. Så var det blevet tid til at drage hjemad, bådene blev atter sat i vandet, og pigerne blev løftet i bådene.
Roturen hjem gik fint.
En enkelt båd mente dog, at den skulle nå at "tælle flere kilometer" end de andre både, da den havde en retning lignende zig-zag. På hjemturen blev der blandt andet snakket Niels' seneste opfindelse. Inspireret af en snak om kunstige bryster mente han, at det kunne være fint, hvis man kunne operere silikone ind i ballerne, så man ikke længere behøvede at bruge sin pyldrepude. Da vi ankom til Dania, besluttede vi os for at holde "kage-vel". De tre både lagde sig side om side, og endelig kunne vi nyde Annes hjemmebagte kager og den medbragte kaffe. Turen hjem blev for Prik en helt særlig oplevelse, der aldrig vil blive glemt. Ikke tit for man lov til at opleve så mange ugler på samme sted. Birgitte blev ganske enkelt "fangeren" af ikke mindre end 30 ugler på 100 m. Esben, der sad i samme båd, fik medlidenhed med Birgitte og fangede i høflighed en enkelt ugle eller to sammen med hende. Da vi nåede Hadsund roklub, og fik bådene i land, undrede vi os over slammet i Hadsund roklub. Hvor får de det dog fra? En helt særlig fedtet, grønlig, klæbrig masse, der umuligt kunne slippe skoene igen. Bådene blev tørret af og sat på plads, og vi var parate til at sætte næsen nordpå igen.
Dagen sluttede med, at vi spiste pizzaer sammen og nød et glas rødvin, imens vi evaluerede dagens begivenheder. En fantastisk dag på Mariager Fjord, med godt humør og mange gode grin. Dog nåede vi aldrig at se solen Anders J
Vi håber, at der vil blive mange flere mini-endags-langture af samme slags.
Nete Rosenkilde Pleidrup – også kaldet turbo-kaninen