Informationer om Ægir
Roklubben Ægir er en af Nordjyllands største roklubber med ca. 280 medlemmer i alderen 12-80 år.
Medlemssammensætningen i Ægir er som følger:
- Ungdomsroere (12-18 år) - ca. 15%
- Seniorroere (19-45 år) - ca. 75%
- Seniorroere (45+ år) - ca. 10 %
Daglig roning
Klubbens hovedaktivitet er daglig roning. Ved daglig roning møder de personer, der har lyst til at ro, op klokken halv syv og skriver deres navn på tavlen i bådhallen. Derefter sættes der rohold udfra, hvor langt folk har lyst til at ro. På den måde behøver man ikke faste romakkere, men kan nemt møde andre medlemmer i klubben. Hvis man er en grupper, der ønsker at ro sammen, er det naturligvis også muligt.
Udover daglig roning, er det desuden muligt at ro på andre tidspunkter af dagen, blot der er en styrmand med.


